Esaja kap 5 v. 20:

„Ve dem, der kalder det onde godt og det gode ondt, som gør mørke til lys, gør det bitre sødt og det søde bittert!“

Salme 103 v. 2:

”Min sjæl, lov Herren, og glem ikke alle hans velgerninger!”

 Johannesevangeliet kap. 8 v. 12:

”Jeg er verdens lys; den, som følger mig, skal ikke vandre i mørket, men have livets lys.”

Minder findes alle vegne; men man skal kende deres baggrund!

Vort andet barnebarn er opkaldt efter min tyske gudmoder og hedder Rosemarie. Vor søn og svigerdatter går tur med hende i barnevognen. Det nærmeste grønne område er det sted, hvor de tiest går hen. De tager nogle billeder der og sender dem hjem.

Stedet er ”Mindelunden i Ryvangen”.

Det blev indviet den 5. maj 1950; men forberedelserne var i gang hurtigt efter Befrielsen. Chr. den X. nåede at se første etape af arbejdet..

Her fandt man efter Befrielsen ligene af 202 henrettede, heriblandt enkelte tyske soldater, der ikke længere havde kunnet udholde at medvirke i Det tredje Riges ondskab. 105 ligger begravet i Mindelunden. En mindetavle oplyser om dem, der blev begravet på deres hjemegn. Desuden er der begravet 31 personer, som er hjemført fra tyske koncentrationslejre. En mindevæg oplyser om 151 ofre, hvis lig aldrig er blevet fundet.

Selve henrettelsespladsen er markeret med kopier af de tre pæle, som ofrene blev bundet til.

…Og der ligger lille Rosemarie i sin barnevogn. Hun ved endnu ikke, at hun er opkaldt efter en repræsentant for ”Det andet Tyskland”. Det Tyskland er også repræsenteret ved enkelte henrettede tyske soldater, som man fandt blandt de døde derude. Det var dette Tyskland, der trådte de danske modstandsfolk i møde i Mindelunden for ganske nylig i skikkelse af præsident, Johannes Rau! Repræsentanter for Modstandsbevægelsen gav denne noble mand hånden. Han sagde det, der skulle siges. Det var et bevægende øjeblik!

Imidlertid er mørkemagten ikke borte fra verden…

Dens væsen er skildret i Tolkiens ”Ringenes Herre”. Den er analyseret i Shakespeares ”Othello”. Den er tydelig i skildringen af det pinefulde samliv mellem Israels Gud og hans folk. Den er synlig i hele Europas historie.

Med mørkets magt bliver man ikke færdig. Er galskab og umenneskelighed slået ned én gang, er der måske ro for en tid; men opløsningens kræfter vokser igen, og de er hele tiden til stede.

Denne verdens tid er en uigennemskuelig blanding af  himmel og helvede, af godt og ondt, af fejhed og mod og af medløberi og modstand. Striden er vanskelig, fordi vi selv er en blanding af det hele.

Efter en længere periode med fred og ro kan menneskene nemt komme til at tro for godt om sig selv. Ad dén dør går mørkemagten ind og begynder næste angreb og næste opløsningskampagne.

De, der er lidt for gode i egne øjne; de, der har glemt fortiden og hvem de selv kommer af- de er i begyndelsen værgeløse og stærkt fristede til medløberi. Man skulle jo nødigt komme til skade! Men så  vågner de! Nu deler de sig i dem, der siger: ”Fred er ej det bedste, men at man noget vil!” på den ene side, og så dem, der fortsat bare hytter deres eget skind og passer alt for godt på deres eget skrog på den anden side.

Vi kan nu samle det, som her er sagt:

Til at være menneske hører at kende sine minder. Til dem hører også folkets fælles minder, f. eks. dem, der så bevægende træder os i møde i Mindelunden.

Til at være menneske hører også at kende forskel på godt og ondt og tage sig i vare for det af det sidste, som vi alle har i vort eget sind. ”Ve dem, der kalder det onde godt og det gode ondt…” råbte profeten Esaja ca. 700 år før vor tidsregning. Ja, det er et problem så gammelt som mennesket!

Til at være menneske hører også, at vi mindes dem med tak, som betalte dyrt for at tage kampen op mod ondskaben. Hvad har de mennesker dog ikke gennemlevet, da de stod foran dem, der skulle skyde dem- for ikke at tale om, hvad der forinden var overgået dem under forhørene hos Gestapo!

Derfor er vi her !

Til at være menneske hører også at at takke Gud, som lod det lykkes at slå Det tredje Riges ondskab ned. ”Min sjæl, lov Herren, og glem ikke alle hans velgerninger!”

Til at være et kristent menneske høre desuden, at vi følger Herren på hans vej. Den går fra helligdag til helligdag. Han er verdens lys; den, som følger ham, er bevaret for at tage fejl af godt og ondt, af lys og mørke.

”Gud bevare Danmark!”

Amen!

 Sognepræst Jens Pind Jørgensen