Om Leg.

Børn leger med vand, jord, ild, biler, klodser, dukker, dukkehuse og meget andet. Undervejs leger de også med grænser. På den måde lærer de deres omverden at kende. Legen viser dem verdens muligheder og grænser. Bliver de våde, fryser de. Er de for hårde ved deres legetøj, går det i stykker. Ser de sig ikke for, slår de sig. Går de over stregen, møder de et nej. Børn eksperimenterer ofte meget udenfor forældrenes synsvidde. De udviser skånsel ved ikke at fortælle alting straks. Som regel kommer de helskindede fra ting, som deres far og mor ville få et anfald af at få at vide. Hvis forældrene er forstående, kommer deres børn igennem barndommen med megen øvelse i at klare hverdagens farer og med fantasien i behold.

Det med fantasien er af stor betydning!

Senere skal den bruges til en anden leg, nemlig tankens. Det er noget med at forestille sig, hvad der er muligt under forskellige forhold. Det er noget med at kunne sætte sig ind i, hvad ens gøren og laden medfører for andre. Tankens legeevne er afgørende, når det gælder at forstå noget. Kun ad den vej kan vi få en anelse om livets mangfoldighed.

Lise Nørgaard vil fortælle os om livet i Danmark fra 1929 og 25 år frem. Det skal ikke være en historisk rapport. Det skal være menneskers liv og hverdag med den glæde og fortræd, som altid har hørt livet til. Så giver hun sig til at lege med sine minder. Sådan fremkommer Ingeborg og Mads Skjern, familien Varnæs og mange andre. Det er opdigtede personer og handlingsforløb; men resultatet bliver et meget vedkommende billede af den tids Danmark.

Andre brugte på en lignende måde deres fantasi og skabte eventyr, noveller, romaner eller digte. De virkeligt gode forfattere er mestre i den leg, der fører til dybere forståelse.

Vi inviteres til at lege med og tænke efter.

Forstenet er man først, når ens fantasi ikke længere er i stand til at lege. Det mærkes af omgivelserne som stivsind og påståelighed. Leg er livsvigtig hele livet!

Evangelisterne samlede og ordnede en broget mangfoldighed af små fortællinger om Jesus. De skrev ikke kun for at give os en historisk rapport. Det skulle først og fremmest være en prædiken af tro og til tro. I den indgår et mangefold. Der er Jesu ord og gerninger. Nedskrivningen af alt det er begyndt meget snart, sandsynligvis mens Jesus endnu var på vandring. Også det altafgørende om hans død og opstandelse er nedskrevet meget kort efter begivenhederne.

Imidlertid er der også stof, der er affødt af den for forståelsen så nødvendige leg med tanker. Det er tidlig, kristen litteratur. Forstil Dem, at Selma Lagerløf havde skrevet Juleevangeliet, Simeon og Anna, Jesus som 12årig i Templet eller det om De hellige tre Konger og Barnemordet i Betlehem. Så ville man have kaldt disse meget smukke og let fattelige historier for "Kristuslegender". Det er lige, hvad de er! I hvert fald Mattæus og Lukas bruger altså også en form for skønlitteratur. Det sker i samme hensigt som alt det andet, de bringer os, nemlig for at vi skal forstå, hvem Jesus er, og hvad han betyder. Der er også andre former for litteratur i Det nye Testamente; men det her nævnte hører til det mest kendte. Få af Det nye Testamentes tekster har betydet så meget for vor forståelse af, hvad kristendom er, som disse! Også på dette område er leg af stor betydning. Også her er forbenet påståelighed et tegn på manglende forståelse.

For øvrigt er der et element af leg i al god kunst, også når det er maleri, skulptur eller glaskunst.

Så liflig lege vi for vor Herre! DDS nr. 1 vers 1. Grundtvig.